JYDEROTTEN                   

 Rottweiler kennel - Brugs og Udstillingshunde

Om os, Hvem er vi? Hvad vil vi?

Vi er en famile som består af Pia og Peter, 2 hunde, 1 kat og høns

Vi tog i 2014 en beslutning om at oprette en kennel, en Rottweiler kennel, naturligvis.

Vores indstilling til avlsarbejde er at der skal være styr på alt. Vi meldte os derfor på DKK's modulkurser, så vi kunne få vores kennelnavn. En af årsagerne til at vi gerne ville starte en kennel, var at vi har 2 dejlige hunde som begge kan tilfører racen noget godt. De er begge af brugshundelinjer og har opnået fine resultater på udstillinger.

Vi blander os gerne i debatter på div. sociale medier og andre steder. Der er mange som syntes at "bare" man parrer 2 hunde som ligner Rottweiler så får man Rottweiler ud af det. Vi slår ALTID på at hunde uden stamtavle ikke er en racehund. Rottweileren er en racehund, derfor skal en Rottweiler være med stambog. Der er mange sundhedsaspekter i avlsarbejde, de aspekter kan man ikke dokumentere når der ikke er stamtavle på hundene.

Der har i mange tilfælde i medierne været omtalt at der har været en Rottweiler som har lavet en skambidning af en hund eller et menneske. I langt de fleste tilfælde er det en hund uden stamtavle som bare ligner en Rottweiler. Når man køber en Rottweilerhvalp så er der en stamtavle med og dermed er der kontrol med hvordan forældrehundenes mentale tilstand er. Alle Rottweiler hvalpe kommer fra forælder som har gennemgået DKK's mentaltest. Vi syntes ikke helt at DKK's avlsrestiktioner for Rottweiler er helt gode nok, derfor følger vi Rottweilerklubbens avlsanbefalinger og på mange områder er vores egne krav mere omfattende.

Vi avler ikke for at tjene penge. Vi avler for at lave sunde, pæne og mentalt sunde Rottweiler med gode brugsegenskaber. Du vl med en hvalp fra Jyderotten kunne forvente at du kan tage brugsprøver og / eller gå på udstillinger og opnå fornuftige resultater. At vores hvalpe kan bestå brugsprøver kan vi naturligvis ikke garanterer, det er jo også afgørende hvordan hundeførens evner er, men at vores hvalpe har de medfødte evner er der ingen tvivl om.